Inflammation.
Her følger en kort gennemgang baggrunden
for museskaden belyst med medicinske øjne. Du kan her læse om de reaktioner, der sker i
muskler og led ved overbelastende og ensidigt arbejde, som musearbejdet let bliver til.
Når man læser forklaringen, bliver det ret indlysende, hvorfor vi har brug for pause,
styrketræning og strækøvelser.
De fire tegn
Tumor, Rubor, Calor, Dolor
Man har siden romertiden talt om
inflammation, når kroppens væv (som leddene og senerne er en del af) var/er
- Hævet = Tumor
- Rødt = Rubor
- Varmt = Calor
- Smertefyldt = Dolor
Inflammationen forklares nutildags som en
"betændelsestilstand" hvor kroppens immunceller reagerer mod en skade. Skaden
kan komme af mange årsager. Der kan være tale om udefra kommende angreb fra bakterier,
vira mv., der kan også være tale om en læsion (et snit, en slag eller en
hudafskrabning).
Eller der kan være tale om en
overbelastning. Og det er museskaden, vi er inde på her. Inflammation følger altså
enhver form for skade. Vi ser inflammation ved infektioner, men også ved
overbelastninger, hvor der ikke nødvendigvis er tale om betændelse.
Museskaden
Museskaden er en kronisk
overbelastningsskade med et deraf følgende kronisk inflammatorisk element. Muskler, sener
og led har været vedvarende overbelastet ved vedvarende ensformig gentagen belastning.
De muskler, det her går ud over, er de
små styremuskler i nakke, skulder, albue, håndled og fingre. De overbelastes af de
vedvarende spændninger, så kroppen tror, at der er sket en skade på vævet. Herefter
reagerer kroppens immunceller (bla. de hvide blodlegemer man finder i blodet). De
forsøger at reparere skaden. Denne reparation skaber også den inflammatoriske tilstand.
Muskler
Når man spænder en muskel nedsættes
blodtilførelsen markant. Kun når musklen slapper af kan den få den nødvendige ilt og
ernæring. Der kommer eksempelvis ikke ilt til musklerne de 10 sekunder Carl Lewis er om
at løbe 100 meter, det kan han sagtens tåle.
Den manglende ernæring og ilttilførsel
til muskler er en følge af vedvarende overbelastning og det ensformigt arbejde. Dette kan
ved vedvarende spænding af muskler medføre muskelskader, hvor personen i højere eller
mindre grad mister førligheden i skulder, albue håndled, mv.
Der er ingen blodkar i sener og led. Så
den eneste ernæring bindevæv, altså: sener, brusk og muskeltilhæftninger får, kommer
fra bevægelse der kan "pumpe" næringsstoffer ind i bindevævet, og
affaldsstoffer væk fra bindevævet. Derfor er det vigtigt både at spænde af (for
musklerne) og at bevæge sig (for sener, mv.).
Gendannelse/Regeneration
Belastninger er en naturlig begivenhed i
vort bevægeapparat. Hver gang vi bevæger os eller på anden måde belaster kroppen lidt,
sker der en inflammatorisk reaktion. Dette er normalt og ikke skadeligt.
Ved overbelastning er cellerne er kommet i
en tilstand af underernæring og iltmangel, og de reagerer med at udsende
advarselssignaler som den opmærksomme musebruger registrerer i form af træthed,
"syre i musklerne" og smerte.
Kroppens immunceller (reparationsceller som
bl. a. findes som de hvide blodlegemer) reagerer på disse signaler og iler til de
trængte vævsceller. Her kan der bl. a. ske disse to mulige ting: Enten hjælper
reparationscellerne den svækkede celle i gang med en selv-reparation. Hvis det ikke kan
lade sig gøre, fjernes den svækkede celle ihjel for at skabe plads til ny. Dette sker
hele tiden over alt i kroppen og er naturligt.
Kræver tid, pause, ro
Immuncellerne nedbryder beskadiget væv og
giver dermed plads for dannelse af nyt væv. Dette kræver, at kroppen får tid til
regeneration!
Enhver, der har trænet løb eller
styrketræning, ved at man skal holde mindst en længere pause, (timer til dage), efter en
hård træningssession. Man lader jo heller ikke en galophest løbe på galopbanen i 8
timer dagligt år ud og år ind.
Den hårde træning nedbryder muskler; men
kroppen regenerer og genopbygger muskler og væv på et bedre, stærkere niveau så længe
at der er balance i tingene.
Hold Siesta